Forside Nyheder › Arkiv › 2003

DANA Event efteråret 2003 - Familien på arbejde

Mange ønsker den perfekte familie, tid til fritid og venner, udfordringer og karriere i firmaet. Der er nok af problemer, der nemt giver frustrationer, når alle ønsker ikke kan opfyldes

Familien - Firmaet - Fornyelsen

Familien - Firmaet - Fornyelsen er temaet for DANAs event i år, og gæstetaler er Steen Hildebrandt.

For nogle går familien, firmaet og de nødven-dige fornyelser sikkert op i en skøn højere enhed, men for andre er de ofte elementer i en frustreret hverdag. Familien og firmaet er klassiske konfrontations-områder. Når man også skal udvikle eller forny firmaet - fordi forandringernes hast er tiltagende - er der nok mange, der fortvivler - og måske bare lader stå til.

Steen Hildebrandt er en meget anvendt foredragsholder som har skrevet flere bøger om emnet, senest "Familien på Arbejde".

- Jeg kommer ikke med noget svar, for der findes ikke et klart svar på disse problemer. Men jeg kan måske hjælpe deltagerne til at stille de rigtige spørgsmål, siger Steen Hildebrandt som optakt til årets event.

Familien på arbejde
Mange ønsker den perfekte familie, tid til fritid og venner, udfordringer og karriere i firmaet. Der er nok af problemer, der nemt giver frustrationer, når alle ønsker ikke kan opfyldes.

- Både som forsker, som konsulent og bestyrelsesmedlem for en række små og store virksomheder har jeg mødt mange ledere og selvstændige, og én ting er i hvert fald givet: Løsningen skal findes i det virkelige, levede liv i firmaet, siger Steen Hildebrandt.

Steen Hildebrandt- En dybtgående forandring er en forandring, der kombinerer indre skift i menneskers værdier, drømme og ønsker og holdninger med ydre skift i processer, strategier, praksis og systemer, siger Steen Hildebrandt.

Fornyelse kommer ikke med ord
- Vil man lave om på hverdagen, skal der handles, siger Steen Hildebrandt.

- Nu har vi i mange år talt om at være forandringsparate. Det er ikke længere nok. Nu skal vi til at gennemføre forandringer. Der skal handling til. Ord er ikke nok. Det gælder om at forandre det virkelige, levede liv i firmaet.

Det er det daglige liv, det drejer sig om, siger han - og uddyber dette ved de kommende 13 møder rundt om i landet. Her kan man også stille spørgsmål.

Steen Hildebrandt er professor på Handelshøjskolen i Århus og bl.a. fagredaktør på Børsens ugentlige tillæg KariereJob, om ledelse. Hans viden spænder vidt, og han er god til at dele den med andre. Se evt. mere på hans hjemmeside www.steenhildebrandt.dk.

EVENT PROGRAM

Kl. 18.00: Øl, vin, vand og sandwich
Kl. 18.30: Velkomst
Kl. 18.35: Steen Hildebrandt
Kl. 20.30: Afslutning

Dana net