Karenstiden nedsat
Nu nedsættes karenstiden for selvstændige fra fire til tre uger med virkning fra den 1. januar 2003. En glædelig nyhed, selvom vi gerne havde set karenstiden helt fjernet.
Ændret opdeling af ledighedsperioden
Fremover er der tale om én samlet ledighedsperiode, hvor man har ret til ydelser i i alt fire år inden for en periode på seks år. Opdelingen i en dagpenge- og en aktivperiode forsvinder altså, men det er ikke noget du som ledig som hovedregel vil komme til at mærke.
Store ændringer i rådighedsreglerne
Der indføres et såkaldt intensivt kontaktforløb, som betyder, at man som ledig skal have kontakt til Arbejdsformidlingen, hver gang man har fået dagpenge eller andre ydelser i sammenlagt 3 måneder.
Herudover indføres der den såkaldte JOB- og CV-bank.
Senest 1 måned efter din tilmelding på Arbejdsformidlingen (AF) skal du have lavet et CV, som skal indtastes i en såkaldt CV-bank i www.jobnet.dk på internettet. Dette skulle gerne gøre det lettere for dig som ledig at få et job igen, og for arbejdsgiverne at finde den rigtige medarbejder.
Er du tilmeldt AF inden den 1. januar 2003 gælder en-månedsfristen ikke. AF giver dig en individuel frist for, hvornår CV’et skal være indlagt.
De oplysninger du skal skrive i dit CV, er f.eks. oplysninger om dine tidligere arbejdsforhold, din eventuelle uddannelser, dine kvalifikationer og øvrige forhold der kan have betydning i forbindelse med din jobsøgning.
Du får oplysninger om CV-banken, når du melder dig ledig på AF, og du kan få hjælp hos AF – eller hos DANA – til at lægge dine oplysninger ind på CV-banken.
Lempeligere karantæner:
Fremover får man kun tre ugers karantæne, hvis man siger sit job op som lønmodtager. Man får også tre ugers karantæne, første gang man f.eks. siger nej til et tilbud eller ophører med en aktivitet som man har aftalt med Arbejdsformidlingen.
Næste gang man siger nej eller ophører i et tilbud mister man retten til dagpenge, indtil man har haft mere end 300 timers lønarbejde inden for 10 uger eller når man har drevet selvstændig virksomhed uafbrudt i 26 uger.
I alle tilfælde gælder, at man ikke får karantæne, hvis man har haft en såkaldt ”gyldig grund” til at sige sit job op eller til at sige nej til et tilbud.
Bordet fanger i seks måneder, når du har valgt dagpenge med mindstesatsen.
Medlemmer, der har valgt at få dagpenge med mindstesatsen, kan tidligst efter seks måneders ledighed få beregnet en ny sats på baggrund af nyt lønarbejde.
Sender man oplysninger ind til os om virksomhedens overskud inden for seks måneder efter man er ophørt med sin virksomhed, kan man som hidtil få beregnet sin sats udfra virksomhedens overskud. Her gælder den regel der er beskrevet ovenfor altså ikke.
Nye muligheder for at udtræde, mens ægtefællen fortsætter
Den 1. november 2002 kom de nye regler for ophør med selvstændig virksomhed med gode nyheder for medlemmer, der udtræder af en virksomhed, som ægtefællen viderefører. De nye regler medfører, at vi i mange tilfælde kan sige god for et ophør, når der i virksomheden ansættes erstatningsarbejdskraft for den ægtefælle, der ønsker at udtræde.
Hidtil har man kun kunnet udtræde, hvis erstatningsarbejdskraften blev ansat, fordi der skete ændringer i virksomhedens ejerforhold, eller fordi der i virksomheden var opstået et behov for nogle særlige faglige kvalifikationer, som den udtrædende ægtefælle manglede.
De hidtidige regler gælder stadig - endda noget forbedret og mere fleksible end hidtil.
Den rigtig gode nyhed er, at der med den nye regel ikke længere stilles betingelser om baggrunden for, at der ansættes erstatningsarbejdskraft.
Kravene for at kunne bruge denne helt nye bestemmelse er:
- at virksomhedens samlede lønudgift i hvert af de to seneste, hele regnskabsår ikke har oversteget ca. 1,9 mio. kr. (svarende til 15 gange mindstesatsen).
- at den nye arbejdskraft ansættes uden tidsbegrænsning og i mere end 30 timer pr. uge.
- at den udtrædende på tro og love erklærer at være ophørt med at arbejde i virksomheden.
- at der efter seks måneder skal indsendes dokumentation for, at der er udbetalt løn til den nye arbejdskraft for perioden.
Tidligere medarbejdende ægtefælle har drevet egen virksomhed
Har et medlem på et tidspunkt været medarbejdende ægtefælle, har det hidtil har det været sådan, at medlemmet skulle opfylde reglerne om udtræden, selvom medlemmet efterfølgende i en årrække havde drevet egen selvstændig virksomhed.
Dette er heldigvis langt om længe blevet ændret, så ægtefællen blot skal opfylde de almindelige regler for ophør med sin egen virksomhed, dvs. indsende dokumentation for salg, lukning m.v. .
Det er dog et krav, at medlemmet har drevet den nye virksomhed på fuld tid i mindst 26 uger efter at være udtrådt af den tidligere fælles virksomhed.
Reglen kan kun bruges, hvis der har været tale om to fuldt ud uafhængige virksomheder, dvs. adskilt administrativ, driftsmæssig og økonomisk.
Udtræden via lønarbejde
Der er kommet en tilføjelse til de eksisterende regler om at kunne frigøre sig fra en tidligere fælles drevet virksomhed via lønarbejde.
Efter de hidtidige regler ansås et medlem kun for frigjort af den tidligere fælles virksomhed, hvis medlemmet havde haft lønarbejde over 30 timer i gennemsnit pr. uge, og dette lønarbejde ikke på forhånd var tidsbegrænset. Betingelserne er lempet en smule, men reglen forventes ikke at få nævneværdig betydning.
Arbejde i ens solgte virksomhed
Udover de forbedrede regler for udtræden, er der også en nyhed for medlemmer, der har solgt deres virksomhed og udlejet virksomhedslokalerne til køber.
Hidtil har det ikke været tilladt at tage lønarbejde for lejeren af lokalerne, selvom virksomheden som sådan var solgt. Dette forbud er nu heldigvis ophævet, og man kan altså fremover arbejde så meget man har lyst for køberen. Arbejdstimerne betyder naturligvis fradrag i dagpengene eller efterlønnen.
Denne lempelse gælder kun, hvis virksomheden er solgt – er der tale om bortforpagtning, er der stadig forbud mod at arbejde for forpagter.