Reserver din ret til børnepasningsorlov
Vi gør opmærksom på en vigtig ændring om børnepasningsorlov, som betyder at du skal give skriftlig besked, hvis du på et tidspunkt ønsker at holde orlov.
Den 1. maj 2004 åbnes grænserne for arbejdstagere fra de nye EU-lande. Politikerne mener, at der dermed vil være risiko for utilsigtet brug af muligheden for at holde børnepasningsorlov, og har derfor indgået en ny politisk aftale på dette område.
Den lovændring, der kræves for at ændre reglerne, er dog her ved redaktionens slutning endnu ikke vedtaget. Du skal derfor ikke foretage dig noget endnu - vent til du får brevet fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvor der står, hvad du skal gøre.
Har du ret til børnepasningsorlov?
Man har ret til at holde børnepasningsorlov, hvis man er forælder til børn i alderen 0 - 8 år født før 27. marts 2002. Forældre til børn født i tidsrummet 1. januar 2002 og 26. marts 2002 har også ret til at holde børnepas ningsorlov, medmindre de har givet AF besked om, at de vil følge de nye barselsorlovsregler.
Forældre til børn født efter 1. januar 2002, følger reglerne om den fleksible barselsorlov.
Giv skriftlig besked
Giv skriftlig besked, hvis du vil beholde din ret til at holde børnepasnings-orlov Regelændringen er som skrevet ikke vedtaget endnu, men så vidt vi er orienteret, vil Arbejdsmarkedsstyrelsen i den kommende tid udsende et brev til alle, der har ret til børnepasningsorlov.
OBS - Sidste NYT: Regelændringen ER nu vedtaget. Se mere her på siden torsdag d. 4. marts 2004
I brevet vil man blive gjort opmærksom på, at man skriftligt INDEN DEN
1. APRIL 2004 skal give besked, hvis man ønsker at beholde retten til på et tidspunkt at holde børnepasningsorlov.
En ret - ikke en pligt
Man binder sig ikke til rent faktisk at holde orloven, og man skal hverken oplyse, hvor længe man vil holde orlov eller hvornår, men blot om man har tænkt sig at benytte sig af muligheden eller ej.
Giver man ikke besked, mister man helt retten til at holde børnepasningsorlov.