For andet år i træk gennemføres Store Netværksdag – Danmarks største netværksbegivenhed, som i år afholdes d. 8. juni på Hotel Marienlyst i Helsingør.
Sidste år gik deltagerne hjem med gennemsnitlig 7,8 nye værdifulde kontakter. I år er der også udsigt til at få en sprit ny bog om networking med hjem. Berlingske Tidende er blandt samarbejdspartnerne.
Hvorfor networking?Networking bliver én af de vigtigste kompetencer for at overleve i vidensamfundet. Det mener blandt andet professor Steen Hildebrandt, Danmarks førende forsker inden for organisation og ledelse, der er én af hovedtalerne på dagen.
Fra i alt 10 meget forskellige supernetværkere vil man som deltager få indsigt i værdien af networking i forhold til kompetenceudvikling, karriere, salg, innovation, konkurrenceevne og videndeling. Overordnet er de alle enige om, at et stort og stærkt netværk blive guld værd i fremtiden. Derfor danner Store Netværksdag ikke mindst også ramme om networking i praksis.
Bliv excellent til networkingChristian Stadil, partner i HR-firmaet Enso Consult, er idémanden bag konceptet Store Netværksdag. Han er selv én af pionererne inden for networking og driver sin egen virksomhed igennem netværk. Han mener, at networking er en kompetence, som alle kan lære.
Den 8. juni vil han løfte sløret for, hvad det er for fem kompetencer, der er afgørende for at blive excellent ud i networking. Resten vil man kunne læse og træne i hans nye netværkshåndbog, som netop udkommer på dagen fra forlaget Schultz, som alle deltagere får med hjem.
Hvad: Store Netværksdag 2005
Hvornår: Den 8. juni 2006 fra 8.30-16.00
Hvor: Hotel & Casino Marienlyst, Helsingør
Henvender sig til: Direktører, mellemledere, projektledere, specialister, selvstændige inden for alle brancher.
Program og tilmelding på
www.storenetvaerksdag.dk eller til
Enso Consult på tlf: 70 20 78 45.