Forside Nyheder › Nyheder 2011

Nye regler gør det nemmere for medarbejdende ægtefæller og medejere at udtræde af virksomheden.

For medarbejdende ægtefæller

Fra 1. juli 2011 bliver det muligt at udtræde af din ægtefællens virksomhed alene på baggrund af en tro og loveerklæring.

Du og din ægtefællen skal på tro og love erklære, at du er ophørt med det personlige arbejde i virksomheden. Mens du modtager ydelse fra DANA, må du ikke udføre nogen form for arbejde i ægtefællens virksomhed. Du må heller ikke være skattemæssigt registreret som medarbejdende ægtefælle.

Du anses først for at være udtrådt af virksomheden, når vi har modtaget erklæringen i DANA.

Genindtrædelse

Genindtræder du i ægtefællens virksomhed igen, skal du straks give DANA besked. Du skal også være opmærksom på, at der skal gå mindst 2 år førend du kan udtræde på baggrund af en tro og loveerklæring igen.

Udtræder du inden de 2 år er gået, skal du indenfor en periode på 15 måneder fra det tidspunkt hvor du bliver ledig have haft mindst 1924 løntimer. Timerne er de timer som din arbejdsgiver har indberettet til SKATs indkomstregister. Du kan også udtræde ved at have drevet din egen selvstændige virksomhed i væsentligt omfang i mindst 52 uger.
Det er stadig muligt at udtræde af virksomheden, hvis I skal skilles, eller separeres.

For medejere

Det er også blevet nemmere for medejer at udtræde af virksomheden.

Det er nu blevet muligt for dig som medejere at udtræde af virksomhed ved varigt lønarbejde på mere end 30 timer pr. uge.

Hvis arbejdet er tidsbestemt, er det i stedet muligt at udtræde, hvis du som lønmodtager har fået indberettet mindst 1924 løntimer til SKATs indkomstregister inden for de seneste 15 måneder.

Sker en driftsomlægning samtidig med at du udtræder af virksomheden, kan du nøjes med at få indberettet mindst 962 løntimer inden for de seneste 8 måneder.

Du kan også udtræde, hvis din udtræden skyldes, at dine arbejdsfunktioner er bortfaldet mere end midlertidigt. Der kan ses bort fra resterende, underordnede funktioner af ringe omfang.

Det er også muligt at udtræde, hvis dit arbejde overtages af en ny ansat, hvis der i virksomheden bliver et særligt behov for faglige kvalifikationer, som du ikke har, eller hvis der sker ændringer i virksomhedens ejerforhold. Hvis du ikke udtræder af virksomheden i forbindelse med det særlige behov opstår, skal du dokumentere, at du har forsøgt at tilegne dig den kvalifikation, som jobbet indebærer.

Dana net