1. Sæt klare mål for, hvad din hjemmeside skal tilføre
dine kunder og din virksomhed.
2. Kend dine konkurrenters hjemmesider, lær af dem og
gør det bedre end dem.
3. Sæt kunden i fokus frem for dig selv. Analyser dine
kunders behov, tilbyd de ydelser og informationer, de
har nytte af eller behov for. Skriv kort og fremhæv
kundens fordele og udbytte.
4. Skab trafik til din hjemmeside med Adwords, søgeoptimering
og med links fra din egen mailsignatur, fra
samarbejdspartnere, netværk og organisationer, du er
medlem af.
5. Brug trafikken. Sørg for at tage skridt til at konvertere
de besøgende til kunder. Lav tydelige handlemuligheder,
der gør det nemt for de besøgende. Hvad enten de vil
ringes op, ønsker et møde, information, vil tippe en
ven om dine ydelser – eller vil lægge en ordre.
6. Udsend hver måned et nyhedsbrev med informationer
af værdi for modtageren. Skriv kort, målrettet og med
udgangspunkt i kundens ønsker og behov. Henvis og
link altid til din hjemmeside.
7. Suppler dine fysiske produkter med onlineservices af
værdi for dine kunder. Fx et beregnings/budgetteringsmodul,
nem mulighed for at downloade kataloger,
manualer, drivere eller serviceprogrammer. Eller fx nem
adgang til relevante branchenyheder.
8. Gør det muligt og gør det nemt at bestille/købe dine
ydelser på nettet som supplement til den øvrige salgsindsats.
Udnyt muligheder for online-distribution, hvis
dit produkt egner sig til det.
9. Hold siden opdateret. For de fleste er den bedste
løsning et godt Content Management System, som
gør det nemt selv at opdatere, giver nem adgang til
mange funktioner til en fornuftig pris og er nem at
udbygge.
10. Få professionel hjælp til at udarbejde en god
internetstrategi, så din virksomhed får det fulde
udbytte af internettets muligheder. Din hjemmeside
skal naturligvis være lige så professionel som din
virksomheds produkter og ydelser.
Flere gode råd i artiklen
"mange spænder ben for sig selv på nettet"