ErhvervsSparring er et landsdækkende tilbud til iværksættere, hvor de får mulighed for at sparre med erfarne erhvervsfolk. ErhvervsSparring har fokus på de selvstændige, som er gået i gang med deres virksomhed, men som mangler et forum, hvor de kan få hjælp til at udvikle deres virksomhed.
Der findes masser af tilbud til helt nystartede selvstændige, men det kniber mere for de virksomheder, som har eksisteret et års tid. De bliver glemt i systemet, og mange oplever, at de står alene uden nogen steder, hvor de kan få hjælp. ErhvervsSparring henvender sig netop til denne gruppe, som er kommet godt i gang, men som stadig har brug for sparring og inspiration til at komme videre.
Effektiv sparring med erhvervsfolk skal således være med til at sikre, at iværksættere får mulighed for at udvikle deres forretningsidé.
Sparringspartnere har dokumenteret erfaring med at drive virksomhed og bliver desuden videreuddannet i at give den bedst mulige sparring.
Læs mere på erhvervssparring.dk.