Forside Ydelser › Dagpenge › Selvstændig

Selvstændig

Dagpengeret

Grundbetingelserne for at få ret til dagpenge er:

  • at du har været medlem af a-kassen i de sidste 12 måneder forud for ledigheden
  • at du i medlemsperioden har arbejdet mindst 52 uger på fuld tid, d.v.s. over 30 timer om ugen. De 52 ugers arbejde skal ligge inden for de sidste tre år forud for ledigheden 
  • at der kan beregnes en sats til dig ud fra din virksomheds overskud, eller du har ret til mindstesatsen
  • at du er ophørt fuldt ud med din virksomhed
  • at du står til rådighed for arbejdsmarkedet for fuldtidsarbejde, og at du er tilmeldt jobcenteret som ledig og arbejdssøgende. Tilmeld dig derfor  www.jobnet.dk hurtigst muligt efter virksomhedsophøret.

Du skal være opmærksom på, at du ikke kan få dagpenge for de første tre ugers ledighed, medmindre ophøret skyldes konkurs, tvangsauktion eller betalingsstandsning, hvor karenstiden "kun" er på en uge.