Forside Ydelser › Ledig › Nyheder › Slut med aktiveringsydelse

Slut med aktiveringsydelse fra 4. januar 2010

Fra 4. januar 2010 modtager du i stedet dagpenge under aktivering. Du kan modtage dagpenge under aktivering, hvis Jobcenteret giver dig et af følgende tilbud i en jobplan:

 

  1. Vejlednings- eller opkvalificeringsforløb. Det kan være lige fra korte kursusforløb på nogle få uger til længerevarende ordinære uddannelsesforløb
  2. Virksomhedspraktik i op til fire uger hos en privat eller offentlig arbejdsgiver

Du kan kun modtage dagpenge under aktivering, så længe du har ret til dagpenge.

Aktivering i over eller under 4 uger
Du skal hver måned sende et dagpengekort til DANA. Er du er i aktivering i 4 uger eller derover, vil du få et specielt dagpengekort.  Hvis aktiveringen sammenhængende er under 4 uger, kan du nøjes med det almindelige dagpengekort. Du skal samtidig sende en erklæring, hvor du bekræfter på tro og love, at du har deltaget i uddannelsen, og at du ikke modtager SU.

SU-berettigede uddannelse
Du kan som udgangspunkt ikke få tilbud om dagpenge under aktivering til en SU-beretttiget uddannelse. Men hvis din ret til SU er opbrugt, eller du har forsørgelsespligt over hjemmeboende børn, kan det aftales i en jobplan.

Kontakt dit lokale jobcenter for nærmere information.

Supplerende dagpenge under aktivering
I perioder, hvor du deltager i aktivering, forbruger du ikke af den periode, hvor du har ret til udbetaling af supplerende dagpenge.

Drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse
Hvis din begrænset dagpengeret ophører under perioden, hvor du deltager i aktivering, vil du have mulighed for at færdiggøre uddannelsen og samtidig modtage dagpenge. Fortsætter du driften af virksomheden efter din uddannelsen stopper, vil din ret til dagpenge ophøre samtidig med uddannelsen stopper.



Dana net