|
Det er ren rutine at tjekke hinandens hjemmesider, når virksomheder handler med hinanden, og en stor del af privates køb sker også efter et besøg på sælgerens hjemmeside. Alligevel findes der mange virksomheder, som har så dårlige hjemmesider, at det svækker forretningen frem for at styrke den.
Det konstaterer direktør Per Søgaard fra webbureauet Søgaard & Co i Århus, der foruden at levere hjemmesider også rådgiver om webstrategi og underviser i optimal brug af internettet. Samtidig oplever han gang på gang, at de nødvendige budgetter rent faktisk findes, men ikke bruges, hvor de gør mest nytte.
”Mange bruger pengene forkert. Fx på fagbogen, vejvisere og andre forældede annoncemedier. Hvorefter de overlader virksomhedens vigtigste ansigt mod omverdenen, hjemmesiden, til naboens søn eller et bureau uden den nødvendige erfaring,” siger han.
Resultatet er, at kompetente virksomheder kommer til at fremstå som uprofessionelle på internettet og falder igennem i en sammenligning med konkurrenterne.
”Det er en katastrofe, for kunderne bruger internettet til en form for prækvalifikation og vælger fra med hård hånd. Hjemmesiden giver det afgørende første indtryk, og er man først sorteret fra, er det næsten umuligt at komme på banen igen,” siger Per Søgaard.
Flere gode råd:
|
|
|